Privatlivspolitik
Gældende fra oktober 2026
1. Dataansvarlig
Faktura Danmark ApS er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger.
CVR: 36455071
Østerbrogade 226, 1. #Suite 408, 2100 København Ø
E-mail: kundeservice@fakturadanmark.dk
2. Hvilke oplysninger behandler vi?
Vi behandler de oplysninger, som du selv afgiver ved brug af vores services, herunder:
- Navn, e-mailadresse og telefonnummer på kontaktpersonen
- For- og efternavn på virksomhedens ejer eller direktør, som skal bekræfte sin identitet hos vores samarbejdspartnere (se punkt 5)
- Den e-mailadresse, vi skal sende vores fakturaer til, og den, vi skal sende statusrapporter til
- CVR-nummer (eller momsnummer for udenlandske virksomheder) og, for privatpersoner, navn og adresse
- Fakturaoplysninger og bilag indsendt til behandling
Når en virksomhed tilmelder sig, henter vi firmanavn og adresse fra det offentlige CVR-register.
3. Formål med behandlingen
Oplysningerne bruges udelukkende til at behandle og afsende elektroniske fakturaer, sende statusrapporter samt til kundeservice, fakturering og administration.
4. Opbevaringsperiode
E-mails med indsendte fakturaer og tilhørende oplysninger opbevares som udgangspunkt i op til 1 måned.
Vores registrering af de fakturaer, vi har behandlet for dig (fx fakturanummer, modtagerens nummer og dato), opbevares i 12 måneder efter, at måneden er faktureret, så vi kan besvare spørgsmål om dem. Derefter slettes den automatisk.
Dine kundeoplysninger opbevares, så længe du er kunde hos os. Vores egne fakturaer til dig opbevares i 5 år, som bogføringsloven kræver.
Hvis der foreligger en verserende sag eller et lovmæssigt krav, kan oplysninger opbevares længere.
5. Tredjepart
Vi anvender tredjepartssystemer til e-fakturering, e-mail, hosting og regnskab, herunder:
- PEPPOL-netværket og NemHandel til levering af E-fakturaer
- Sproom og Billit, som sender E-fakturaerne for os. Før den første faktura kan sendes, kræver de, at ejeren eller direktøren (eller privatpersonen) bekræfter sin identitet med MitID eller appen itsme
- Rackhosting til hosting af hjemmeside, kundesystem og e-mail
- Saldi til regnskab og vores fakturering til dig
- cvr.dev til opslag i det offentlige CVR-register
- Google Analytics og Google Ads på hjemmesiden – kun hvis du har sagt ja til cookies (se cookiepolitikken)
Oplysninger videregives kun i det omfang, det er nødvendigt for levering af vores service.
6. Datasikkerhed
Vi træffer passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine oplysninger.
7. Dine rettigheder
Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning og begrænsning af behandling af dine personoplysninger. Du har også ret til dataportabilitet, til at gøre indsigelse mod behandlingen og til når som helst at trække et samtykke tilbage. Kontakt os på kundeservice@fakturadanmark.dk.
8. Klage
Hvis du ønsker at klage over vores behandling af personoplysninger, kan du kontakte Datatilsynet.